Et tæt samarbejde med din revisor

Det kan siges kort: Digitale værktøjer spiller en afgørende rolle for din succes - men de koster. For de fleste leverancer er der overensstemmelse mellem priser og leverancer, men i mange tilfælde er dette ikke tilfældet.

Uoverensstemmelser mellem en leverance og de efterfølgende betalinger kan have mange årsager og kan være ganske vanskelige at finde. Åbenlyse fejl og misforståelser klares ofte i hverdagen, mens de mere komplekse udfordringer ofte ikke afdækkes af den simple grund, at leverandøren besidder den tekniske viden, der gør, at man som kunde har svært ved at argumentere for det modsatte.

Vi har den nødvendige ekspertise i årsagsforståelsen til betalinger, mens din revisor besidder viden og indsigt i de transaktioner, der er foretaget over tid. Hvis disse ekspertiseområder kombineres, kan man forholdsvis hurtigt afdække rigtigheden i historiske betalinger, samt om gennemførte leverancer modsvarer det aftalegrundlag, der forefindes.

Som en pålidelig partner for lokale revisionsfirmaer og revisorer indgår vi gerne i samarbejder, der sikrer, at kunden til digitale ydelser hurtigt og uproblematisk kan få gennemgået dine udgifter på det digitale område. Her er nogle potentielle fordele ved et tæt samarbejde mellem os og din revisor:

Ekspertise inden for digitale ydelser: Vores team besidder dybdegående viden om digitale ydelser, betalingsprocesser og aftaleforhold. Dette gør os i stand til at analysere og evaluere digitale transaktioner på en professionel måde og identificere eventuelle uregelmæssigheder. Din revisor har ofte direkte adgang til de transaktioner, der ligger til grund, og kan dermed hurtigt sikre, at vi får de nødvendige økonomiske data.

Data og transparens: Samarbejdet giver din revisor tidlig adgang til nøjagtige og detaljerede data, som vi måtte finde. Dette sikrer en høj grad af transparens og mulighed for at identificere eventuelle potentielle udfordringer tidligt i processen, som din revisor måtte være opmærksom på.

Overholdelse og sikkerhed: Du har med stor sandsynlighed allerede etableret en sikker "zone," hvor du og din revisor arbejder indenfor. Dette kan omfatte elementer som dataoverførsel, kommunikation og aftalegrundlag, som vi måske kan benytte til hurtigt og sikkert at komme i gang.

Fremadrettede besparelser og effektivitet: Ved at etablere et samarbejde kan du optimere din virksomheds evne til tidligere at identificere og afdække potentielle besparelser og forbedringer. For nogle virksomheder er det ofte ekstern revision, der indgår i overvejelser om store investeringer, herunder på det digitale område. Gennem et formelt samarbejde kan det aftales, at din revisor kan trække på os på dine vegne, hvilket skaber et stærkt team, der sikrer dine interesser på det digitale område til fulde.

Er et samarbejde med din lokale revisor nødvendigt? Det er ikke nødvendigvis påkrævet, da mange virksomheder har administrative medarbejdere/funktioner, der kan tilvejebringe de data, vi har brug for. Dog kan det være en fordel for mange, især mindre virksomheder, hvor kendskabet til regnskabet og regnskabsdata er begrænset til hverdagens opgaver.

Kan vi alene arbejde gennem din revisor? Vi har typisk brug for data omhandlende det aftalegrundlag, som dine digitale leverancer faktureres ud fra. I processen har vi også brug for bekræftelse på f.eks. modtagelsen af digitale leverancer og rapportering vedrørende serviceniveauet. Sådanne oplysninger kan vi ofte ikke få via din revisor, hvorfor dialog med andre parter i din organisation typisk også vil være nødvendig.

mouseover